Kommentar af Mikkel Bechshøft, Chefrådgiver for oplevelseskommunikation, Bysted A/S

Apati. Den følelse blev jeg ramt af sidste år i august. Netop hjemvendt fra sommerferie begyndte jeg at overveje, hvad august skulle fyldes op med. Det vidste sig hurtigt, at tilbuddene langt oversteg de ledige weekender i kalenderen. Begivenheder som bl.a. Stella Polaris, Copenhagen Cooking, Fashion Festival, Kulturhavn samt alle de andre københavner-nydelser som strand, park og café-hygge bød sig til for fuld udblæsning. Først blev jeg positivt overvældet af de mange muligheder, så blev jeg forvirret og til sidst blev jeg helt apatisk. Jeg endte med blive hjemme.

Nu er vi her så igen. Med endnu flere begivenheder i kølvandet på en i forvejen fyldt sommer, hvor det (over)succesfulde Distortion står som den foreløbige kulmination. Har jeg egentlig lyst til mere?

Kannibalisme?
Gennem de seneste år har København udviklet sig til en helt unik begivenheds-by, hvilket er særdeles positivt for både borgere, turister og erhvervslivet. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om byen kan nå et mæthedspunkt for begivenheder? Har vi virkelig gavn af alle de begivenheder, eller risikerer vi, at de kannibaliserer på og udvander hinanden? Der er ingen tvivl om, at de mange begivenheder skaber liv i byen, men mange af dem tiltrækker det samme lokale storby-publikum, og kun få når for alvor ud over regionens grænser og tiltrækker et internationalt publikum. Der er ikke mange storkøbenhavnere som skal opleve samme apati-følelse som jeg, før besøgstallene ikke længere vil stige.

Niche-strategi
Hvis vi virkelig vil have effekt af vores mange gode begivenheder, så skal vi måske overveje at satse mere koncentreret og niche-orienteret. Måske skal nogle begivenheder nedlægges eller fusioneres, så der bliver fysisk og mentalt rum til dem, vi satser på. Nogle skal måske have en ordentlig økonomisk indsprøjtning til at sikre markedsføring i udlandet, mens andre måske skal rykkes til et tidspunkt på året, hvor der er bedre plads i kalenderen. Og endelig bør vi kigge på, om vi kan finde nogle nicher inden for de klassiske begivenhedskategorier så som film, musik og design, som andre ikke har sat sig på – og så dyrke dem helt ned i detaljen. Vi skal ikke gøre som de andre.

Hjælp mig med at vælge
Med lidt færre og mere niche-prægede begivenheder bliver valgmulighederne enklere og første grad af forvirring afværges. Næste skridt er så at hjælpe publikum med at udvælge de konkrete oplevelser under den enkelte begivenhed. For ligesom apatien kan melde sig ved valg af begivenhed, så kan den også melde sig ved valg af koncert, film, event el. lign. under selve begivenheden. Hvert år byder festivalprogrammerne på flere og flere tilbud, men jeg tror, at man nogle gange vinder mere ved at fokusere og skære til. Dernæst kan man hjælpe publikum med top-5 lister, gå-ikke-glip-af, anbefalinger, ruter, mit-program, etc., som yderligere reducere kompleksiteten. Publikum har brug for at blive guidet, og vi skal turde hjælpe dem, så de ikke mister orienteringen og vælger begivenheden helt fra.

Jeg tror på, at der er plads til rigtig mange begivenheder i København, og vi må aldrig negligere den boblende undergrund af up-coming begivenheder. Men der er altid en risiko for at blive kvalt i sin egen succes. Derfor er det måske tid til at kigge kritisk og konstruktivt på byens begivenheder, så vi fastholder og styrker den gode udvikling. I år vil jeg i hvert fald ikke blive hjemme. Jeg har set samtlige 94 events under Copenhagen Cooking igennem og sammensat mit eget program. Nu skal jeg bare lave den endelige sortering, aftale med vennerne og så bestille billetter. Hvis jeg altså når det, inden de er udsolgt – ellers bliver jeg hjemme.