Af Le Lyby, VIBE / Foto: CopenhagenMediaCenter

Kulturevents kan tage udgangspunkt i brugerne, i afsenderne eller i miljøet. De allerbedste events tilgodeser alle tre elementer, men de færreste formår at nå hele vejen rundt. Og det er heller ikke nødvendigt, så længe eventmagerne er skarpe på deres koncept og succeskriterier.

Fire baggrunde for events

Nogle events bliver til, fordi der kan tjenes penge på dem. Nogle events bliver til på baggrund af politiske ønsker om at skabe fokus på et vigtigt område. Det kan f.eks. være en kommunal miljø- eller sundhedsfestival, hvor de store mål og linjer bliver politisk vedtaget, og hvor selve eventen herefter bliver arrangeret og eksekveret for at imødekomme disse mål.
Nogle events kommer fra selve miljøet og er typisk nicheevents, hvis målgruppe er afgrænset og veldefineret.  Det er f.eks. e-gaming eller samtidskunst, som sjældent appellerer til den brede masse, men som til gengæld har et dedikeret publikum, der gerne holder sig til, når der sker noget i deres interessemiljø.
Og så er der de events, som forener et bredt publikum. Et eksempel er Copenhagen Cooking. Her er princippet, at der overordnet ligger nogle klare mål og værdier til grund for eventen, men at selve indholdet i eventen skabes af kreative kræfter i miljøet. Den metode kalder Wonderful Copenhagen for open source.

Fordele og ulemper ved open source

Det kræver en del facilitering og koordination at få enderne til at hænge sammen, når man som eventmager ikke selv kan kontrollere de enkeltstående mål og processer i det store billede. Men til gengæld skaber det dynamik og forankring, når mange byder ind. Det ser event managementchef i Wonderful Copenhagen, Thomas Meier Lorenzen, som en kæmpe fordel:

"Når vi laver open source events, tager vi udgangspunkt i de interesser, aktører og kompetencer, der ligger ude i miljøerne," fortæller Thomas Meier Lorenzen og fortsætter:

"Vi er aldrig i tvivl om vores mål, og hvad den røde tråd skal være i en event. Når de enkelte mål og succeskriterier står helt klare, åbner vi for, at miljøet kan byde ind med det, der rører sig derude, som kan matche det overordnede koncept. Det er i høj grad vores opgave at lokalisere, facilitere og koordinere processerne hen imod målet om den vellykkede event, der kan generere et stort publikum og skabe international omtale."

"I Wonderful Copenhagen er vores opdrag jo at tiltrække flere besøgende til København, og her ser vi events som en 360˚ markedsføring af byen. I en event som Copenhagen Cooking gør open source-princippet, at eventen kan rumme både folkelighed og eksklusivitet, sundhed, kultur, åbenhed og en masse andet. På den måde sikrer vi med bredden, at alle der ønsker det, kan byde ind, samtidig med at vi opnår en større folkelig opbakning, når der er noget at komme efter for mange forskellige typer af publikum. Oven i købet har såvel de medvirkende miljøer og publikum glæde af, at miljøerne kan samarbejde og inspirere hinanden på tværs, som f.eks. når musik og mad komponeres i fællesskab i et cross-over arrangement mellem Copenhagen Cooking og Frost under WonderCool Copenhagen festivalen."

Også økonomisk er det en fordel at tænke i open source som eventprincip. I stedet for at skulle ud og betale for at få skabt en masse kreative koncepter og idéer, tager man udgangspunkt i eksisterende netværk, talent og faciliteter og samler det under en fælles eventparaply med samlet markedsføring. 

"Det kan selvfølgelig komme til at stritte lidt, når så mange har særlige ønsker og holdninger og samtidig konkret indflydelse på, hvordan det i sidste ende kommer til at tage sig ud", siger Thomas Meier Lorenzen, som dog betragter netop forskellighederne som en stor del af charmen ved open source events.

"Samtidig er det vigtigt for os at være bevidste om, at de deltagende miljøer ikke lever af en enkeltstående event, og at deres ressourcer dermed ofte er begrænsede. Det betyder, at vi lader dem sætte deres eget ambitionsniveau, mens vi som festivalledere fungerer som sekretariat, fødselshjælpere, sparringspartnere og markedsføringsplatform. Derfor arrangerer vi også altid selv de store spidspyd-events, som skal være bærende for en events samlende tema," slutter Thomas Meier Lorenzen.

WonderCool Copenhagen har mange ligheder med open source princippet, men betegnes af Thomas Meier Lorenzen som en platformsfestival. Forskellen på open source og platform er, at WonderCool Copenhagen tager udgangspunkt i eksisterende festivaler, som allerede har en ledelse og et engageret miljø. Hermed består plaformsfestivalledelsens opgaver primært i at koordinere de overordnede linjer og sikre en fælles markedsføring af fællesfestivalen.