Af: Mikkel Bechshøft, Chefrådgiver for oplevelseskommunikation i Bysted A/S / Foto: flaskpackatforty.com

Flere end 1,5 mio. mennesker fejrer hvert år nytår i Sydney. De fleste af dem er turister, for de lokale flygter ud af kaosset i bymidten. Det var også som turist, at denne skribent var i Sydney ved årsskiftet 11/12 for at opleve den særprægede følelse af at fejre nytår i 30 graders varme. Hverken hustruen eller jeg selv havde gjort os nogle forestillinger om, hvilken megaevent vi ville blive hvirvlet ind i. I vores naivitet troede vi, at nytår i Sydney var noget med at bruge dagen på stranden, spise let mad og så daske ned til havnen lidt i tolv for at overvære det storslåede fyrværkeri. Men vi blev klogere.

Nytår sat i system

Nytårsfesten i Sydney er blevet en megaevent – på godt og ondt. Hvert år danner et tema rammen for festlighederne, og der udpeges en kreativt ansvarlig, som skal udfolde temaet visuelt, musikalsk og igennem fyrværkeriet. Sidste år var temaet ”Time to Dream” med den Australske designer Marc Newson i spidsen.  Allerede her fornemmer man en langt mere strategisk og konceptuel måde at gribe nytåret an på end fx Københavns princip om ukontrolleret folkefest i gaderne.

Rigtig mange mennesker i gaderne medfører altid logistikproblemer – særligt når alle gerne vil have udsigt til den samme bro. Som et naturligt resultat af mange års menneskekaos bliver hele den indre by i Sydney nu spærret af. Gader lukkes, biler fjernes og beboerne har svært ved at komme frem. En kolossal udfordring at styre for myndighederne, men på overfladen så det ud til at fungere. For at kunne kontrollere festlighederne spærres parker, pladser og havnefronten også af, og der oprettes i stedet ca. 30 officielle udsigtspunkter. Nogle koster penge, men de fleste er gratis. 

Nytår uden alkohol

Til at orientere sig blandt udsigtspunkterne udgives et særligt avistillæg, et dedikeret website og en iPhone-app. Vi brugte godt en dag på at danne os et overblik over udsigtspunkterne, transportmulighederne og det faktum, at alkohol er strengt forbudt stort set overalt. Kun på yderpunkterne må man selv medbringe alkohol, og kun få steder tæt på broen kan der købes alkohol. Alkoholforbuddet skyldes voldelige episoder tidligere år, men har naturligvis medført en stribe af protester (artikel).

Efter nøje at have studeret listen over udsigtspunkter valgte vi en park bag operahuset med udsigt til broen. Her var det muligt at købe alkohol, så vi trods alt kunne skåle i bobler. Samtidig blev vi klar over, at ideen om at slentre ned i parken lidt i tolv ikke længere holdt. 

Nytår i god tid

Når 6000 mennesker alle vil have del i godt 500 pladser lige foran Sydney Harbour Bridge, så bliver man nødt til at stå tidligt op. Vi stod i køen kl. 11 om formiddagen og ventede pænt på at blive kropsvisiteret hele to gange, inden vi blev sluppet ind i området. Vi fik en plads under et skyggefuldt træ og heldigvis for det, for der var ingen skygge til de andre 5898 mennesker. 

Og så var det ellers bare at vente. Der blev spillet kort, læst, solbadet, spist og snakket. En rigtig hyggelig dag i en propfyldt park. 

Nytår i ro og orden

Da klokken slog tolv eksploderede himlen, vandet og broen i et sandt orgie af farver, former og ildkugler. Det var storslået. På alle måder. Vi skålede, krammede, sang og gøs over det imponerende show. Og så var det slut. 00:15 var nytårsfesten forbi, ingen var berusede og alle trak i god ro og orden mod udgangen. Det var noget af et antiklimaks for en festglad dansker. Ude på gaderne var der godt nok fest og glade ansigter, men det var langt fra at stå på Dronning Louises bro omgivet af vildt festende mennesker. Vi fandt stationen og var hjemme i seng en time senere. Det var en anderledes nytårsfest.

Nytår på den fede måde?

Der er ingen tvivl om, at Sydney får en stor brandingværdi ud af at have gjort nytårsfesten til en megaevent. Tv-billederne går verden rundt, og turisterne fortæller om oplevelsen og viser billeder til familie og venner. Men var det en god fest, og ville jeg gøre det igen? Helt ærligt: Nej. 

Som event var oplevelsen professionelt orkestreret, der var toiletter nok, man følte sig sikker på gaden, fyrværkeriet var flot og logistikken spillede. Naturligvis er det en oplevelse jeg vil huske i mange år, for bare det at holde nytår under varme himmelstrøg er anderledes. Men som fest, isoleret set, var det en alt for kontrolleret affære, hvor glæden, spontaniteten og alkoholens lille kick var taget ud af ligningen. Jeg savnede virkelig at slå mig løs.

Oplevelsen får mig dog til at tænke, at der må være et stort potentiale i nytårsfejringen i København. Tag det bedste fra Sydney (tema og visuelt koncept, gode guides, flot location, spektakulært fyrværkeri) og miks det med det bedste fra Distortion (gadefest, lokale events, alkohol, glæde og samvær) og så mener jeg, at vi kunne skabe ”New Year in Copenhagen” som en ny skandinavisk megaevent.