Af Katrine Vejby - Selvstændig konsulent og fast kommentator på VIBEonline

Katrine Vejby har snakket med Shaun McCarthy, formanden for kommissonen. Han fortæller, at visionen ikke kun handler om at afholde det grønneste OL i verden, men at håbet er, at hele processen vil resultere i en gennemgribende mentalitetsændring blandt befolkningen. London skal transformeres fra bil-osende grå storby, til en by der går foran, når det handler om bæredygtighed byudvikling og grøn livsstil.
Shaun McCarthy er en travlt mand. Ikke nok med at han skal sørge for at de høje krav i alle stadier bliver overholdt, han skal også opdatere og vejlede ministre og London's borgmester Boris Johnson hver uge. Kommissionen består af fire fuldtidsansatte samt 11 frivillige, der rådgiver indenfor hvert deres specialområde. Og som Shaun siger, er denne slags kommission helt unik i forbindelse med afholdelse af en event i England;
”Der foregår så meget green-washing for tiden, og folk er meget kritiske. Samtidig vil London gerne brande sig som verdens grønneste storby, og det er vigtigt at ministre, borgmestre og andre beslutningstagere fremstår troværdige. Alle de virksomheder og organisationer, der er med til at opbygge den Olympiske by, er klar over, at der ikke er noget, der bliver fejet ind under gulvtæppet. Vi rapporterer alt videre myndighederne, så kravene bliver overholdt.”
Det er første gang, at en grøn kommission som denne, er nedsat til at overvåge udviklingen i England. Kommissionens arbejde er inddelt i 5 store hovedgrupper:
- Udvikling af den Olympiske by
- Affaldshåndtering og mad
- Transport
- Jordrensning, flora og fauna i området
- Bæredygtig udvikling, også på det sociale plan, i Østlondlon
Udvikling af den Olympiske by
”The Big Five” hedder de fem store anlæg, der skal danne rammen om OL. Det består af det Olympiske Stadium, Aquatic Centre for bl.a. svømning, Velodrome for cykling, den Olympiske By samt det store Medie- og pressecenter.
For de tegnestuer der er ved at udvikle projektet er byggeriet forbundet med innovation og nytænkning. Ifølge Shaun er det vigtigt, at ”sådan plejer vi at gøre” attituden bliver fejet af bordet igen og igen. Omvendt er der også gået en sport i, især blandt de yngre arkitekter, at tænke i nye grønne løsninger. Rejsningen af dette byggeri fungerer dermed også som en uddannelsesplatform for mange ingeniørvirksomheder og tegnestuer, og erfaringerne bliver løbende indsamlet i en rapport. Denne rapport skal så bidrage med ny viden til fremtidens bæredygtige byudvikling.
Alle leverandører skal fremlægge et energiregnskab i forbindelse med de materialer, de leverer. Shaun oplever, at industrien er meget samarbejdsvillig, for ligesom med tegnestuerne, får virksomhederne nogle erfaringer, der er vigtige i fremtidens bæredygtige samfund. Samtidig arbejder tegnestuer og virksomheder sammen på nye måder, fordi der er behov for at formindske brugen af en række ressourcekrævende materialer. Stålkonstruktionerne har især været en udfordring:
”Vores ambition er at nedsætte energiforbruget med 50 procent, både i udviklingen af OL byen og når hele eventen afvikles. Sammenlignet med OL i Beijing, kan vi på ingen måde lave de samme imponerende stålopsætninger. Men begrænsningerne er ikke altid dårlige. Det baner vejen for nytænkning og fører ofte til besparelser på forskellige områder, vi ikke havde forudset."
På nogle områder har det vist sig at være lettere end forventet at leve op til kravene. Indtil videre udgør brugen af genbrugsmaterialer 47% af den samlede mængde materialer. En langt højere mængde, end man hidtil havde regnet med var mulig.
Udover energieffektivisering er der også en stor satsning på vedvarende energikilder på stedet, så eventen kan være selvproducerende i det omfang det er muligt. Der er implementeret solcellepaneler på alle tage, og ambitionen var at opføre flere vindmøller. Dette har man til stor skuffelse for Shaun McCarthy måtte opgive, da det blæste for lidt i området til at være bæredygtigt forsvarligt. Satsningen er nu en række anlæg der udvikler energi fra biomasse.
Transport
OL i 2012 skal være det første OL i verden hvor det udelukkende er muligt at komme til stedet via offentlige transportmidler.
Som Shaun McCarthy siger, er transportplanen for området ”incredibly connected” og et banebrydende opgør med fortidens byplanlægning, baseret på individuel biltrafik. 5000 millioner pund er der investeret i en gennemgående ændring af hele infrastrukturen i området. Blandt andet udvikling af nye togbaner og cykelstier overalt. Alle sportsfolk og øvrige deltagere, politikere og publikum skal bruge busser, tog eller cykle for at komme til stadion. En hel ny ”bike highway” skal gøre det meget lettere og hurtigere for Londons befolkning og turister at komme cyklende til området.
Affaldshåndtering
"Hele event industrien er i sig selv baseret på en brug og smid væk kultur som er det fuldstændig modsatte af en grøn livstil. Vi sætter nye høje krav til alt, lige fra bæredygtig mad til merchandise, og håber at kunne levere en masse nye løsninger. Vores ambition er, at stå i spidsen og være et forbillede for fremtidens bæredygtige events overalt i verden."
Ifølge Shaun McCarthy vil al mad komme fra lokale producenter og være økologisk i det omfang det er muligt. Og som byggematerialerne skal enhver leverandør lave et omfattende energiregnskab, så der er fuld gennemsigtighed. Dette skal samtidig kommunikeres på en måde, så almindelige mennesker selv kan føre kontrol. Emballagen skal reduceres til et minimum, og alt affald skal genbruges eller komposteret. I det omfang det er muligt, vil affaldet blive brugt i de store biomasseanlæg på stedet, og på denne måde leverer energi tilbage til OL byen.
Bæredygtighed byudvikling – også på det sociale plan
Udvikling af Stratford byområdet handler også om at omvende et fattigt kvarter til et progressiv byområde, som på alle led skal befordre en bæredygtig livsstil. Både hvad angår transportsystemer, bæredygtige boliger, øget rådgivning og gennemgribende planer for affalds-håndtering.
Overalt omkring OL byen er flere tons jord blevet renset. En omfattende plan for beplantning af træer og vilde planter er iværksat, og området fremstår allerede nu meget grønnere end for bare et år siden.
Hele renoveringen handler også om at gøre det til et attraktivt kvarter for mere velhavende borgere at flytte til, og at området på denne måde får et dynamisk løft. Det er i den grad ved at ske. I øjeblikket er boligerne stadig billige og mange ser området som en god investeringsmulighed.
På trods af at finanskrisen har ramt England hårdt, er der endnu ikke rørt ved det overordnede budget, og ifølge Shaun er der ikke blevet slækket på de høje standarter.
Efter OL er det meningen at ”Housing Village” til sportsfolket skal laves om til 4500 bæredygtige bygninger til især børnefamilier. Og det store stadium skal fortsætte med at rumme events og være med til at opretholde den sociale dynamik i området. Med omfattende cykelstier, ny bæredygtig arkitektur og grønne områder skal denne bydel skal leve videre, og være med til at inspirere til en omvældende mentalitetsændring hos englænderne.
”Not a completely happy story”
Men selvom det hele ser godt på papiret, savner Shaun en plan for området efter OL er blevet afholdt og der ikke længere er samme bevågenhed fra mediernes side. Det ærgrer ham, at det udelukkende er under OL, at der er lavet en omfattende affalds-håndterings plan. Der er ikke nogen bæredygtig strategi for affaldshåndering efter eventen, hvor der for alvor skal ryddes op, og han har svært ved at se, hvor midlerne til den store ressourcekrævende opgave skal komme fra. Hvis byområdet skal fortsætte med at have samme høje grønne ambitionsniveau efter OL, er det vigtigt at der fortsat bliver ført kontrol så niveauet ikke bliver slækket. ”The commission for a Sustainable London” vil blive nedlagt i 2012 og der er ikke afsat midler til at andre instanser overtager kommissionens arbejde. I hele dette omfattende og visionære projekt, er dette den største bekymring for Shaun McCarthy.